”Sygdom er hvordan man har det - Sundhed er hvordan man ta'r det” (Piet Hein)

Serviceloven § 46:

”Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at….”   

”…fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel.”

Hvorfor står sundhed i samme sætning som personlig udvikling, selvstændigt voksenliv og trivsel? Er sundhed ikke bare noget med at spise 600 g. grønt og motionere 30 minutter om dagen….for så kan man holde kroppen sund og rask, forebygge en række sygdomme, lidelser, livsstilssygdomme og undgå at tage på i vægt? Og BONUS: Tage nogle lækre selfies og uploade dem på sin Facebook og Instagram?  

Måske ikke….. For hvad er sundhed egentlig? Eller hvad kan sundhed (også) være? Det har Sukkergrisen forsøgt at blive lidt klogere på J

Sundhed er ikke et entydigt, veldefineret begreb og opfattelsen af sundhed og det sunde har varieret gennem tiderne og fra kultur til kultur. Sundhed er og bliver derfor også defineret meget forskelligt på forskellige tidspunkter af forskellige personer. Vi vil i det følgende forsøge at give os i kast med Aaron Antonovsky og hans bud på en (anderledes) forståelse af sundhedsbegrebet.

”Sundhed er, hvor god man er til at mestre sit liv” Antonovsky

Aaron Antonovsky (professor i medicinsk sociologi) giver en mere nuanceret sundhedsforståelse og hans forskning førte frem til den salutogenetiske idé - læren om sundhedens opståen og udvikling. Salutogenese har især fokus på læreprocesser i det levede liv og hvad der opretholder og genopretter vores sundhed; altså, hvad der er menneskets almene modstandskraft. Det handler om at have en følelse af sammenhæng i sit liv og den skal helst grundlægges allerede i opvæksten. Jo højere følelse eller oplevelse af sammenhæng (OAS) man har i sit liv, jo sundere er man, fordi det giver en robusthed til bedre at tackle de udfordringer og knubs livet giver. Denne læreproces udfolder sig bedst, når man har global tillid til, at tilværelsen er meningsfuld, begribelig og håndterbar - tre centrale begreber hos Antonovsky. Jo mere vi føler tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig, på trods af modgang, traumatiske oplevelser og handicap, jo bedre præmisser gives følelsen af sammenhæng og derfor sundheden.

Alle de oplevelser, små som store, man dagligt udsættes for og som ikke har et automatisk svar, kalder Antonovsky for stressorer. For at håndtere eller komme af med en given stressor, skal man derfor problemløse for at handle sig ud af situationen.

En stressfaktor kan have en positiv eller negativ påvirkning på individets mentale sundhed og er et ”krav, der ikke er nogen umiddelbar eller automatisk adaptiv respons på”. Stressfaktorerne kan opdeles i tre forskellige typer: kroniske stressfaktorer, væsentlige livsbegivenheder og akutte, daglige irritationsmomenter.

Kroniske stressfaktorer er en livssituation, et vilkår eller et kendetegn, som udtrykker et individs liv og er generaliserede eller langvarige; fx rigdom, kulturel stabilitet, gruppetilhørsforhold, sociale rolle, temperament, personlighed etc. De betragtes som individets generelle modstandsressourcer med positiv eller negativ indvirkning på individets mestring. Væsentlige livsbegivenheder henføres til en bestemt tid eller et bestemt sted: fx et fx dødsfald i familien, skilsmisse, at blive fyret fra sit arbejde, en familieforøgelse etc. Det er ikke selve begivenheden, som er relevant, men efterfølgende konsekvenser, som får betydning for individet og den mentale sundhed.

Akutte, daglige irritationsmomenter er afgrænsede hændelser i et individs liv, fx det ikke at bestå en køreprøve, at ens barn kommer ud for en mindre ulykke etc. Antonovsky mener dog ikke, de har indflydelse på individets liv eller mentale sundhed, da de oftest er tilfældige og uden mønster. Talrige og vedvarende irritationsmomenter henfører Antonovsky til kronisk stressfaktorer eller væsentlige livsbegivenheder, da han mener de er opstået på baggrund af en af disse.

Som nævnt består OAS af tre kernekomponenter; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed handler om, individets opfattelse af indre og ydre stimuli som forståelige og strukturerede eller uforklarlige og uordnede. Individer med en stærk oplevelse af begribelighed, oplever, at de stimuli de møder passer ind i en sammenhæng, de kan forklares og er forudsigelige.

Håndterbarhed handler om, individets opfattelse af tilgængelige ressourcer til at overkomme krav eller stressfaktorer det stilles over for. Med en stærk oplevelse af håndterbarhed, føler individet sig ikke som værende offer eller uretfærdigt behandlet, men er klar over, at uheldige ting finder sted i livet, og oplever at kunne håndtere dem med de ressourcer, det har til rådighed.

Meningsfuldhed opfatter Antonovsky som motivationselementet i OAS. Individer, som har en stærk oplevelse af meningsfuldhed, oplever, at aktiviteter eller udfordringer giver mening og er værd at investere energi og engagement i; både følelsesmæssigt og kognitivt.

Figuren viser, at oplevelsen af sammenhæng, er kombinationen af de tre dimensioner: begribelighed, håndterbarhed og menngsfuldhed.

De tre kernekomponenter i OAS hænger uløseligt sammen og påvirker hinanden.

Kan en stærk OAS forhindre sygdom eller et brækket ben? Nej! Men, ifølge Antonovsky, må man adskille sundhed og sygdom, for de to begreber tilhører hver deres dimension.

Og hvad er det så for en sundhed vi i pædagogisk praksis skal sikre og fremme hos børn og unge der har et særligt behov? Det debatterer vi i Sukkergris og vender snart tilbage.

Indhold i denne tekst er med primær inspiration fra:

https://fysio.dk/Upload/graphics/PPT/Fagfestival/Peter_Thybo_Om_Antonovskys_salutogenetiske_ide.pdf)