Semistruktureret telefoninterview med medlem af institutionens kostudvalg. 

  Hvad ser kostudvalget som en fordel med en nulsukker-politik?   

For at unge, især de med ADHD, skulle bliver roligere. Oplæg til at lave sund mad og for nogle vægttab.  

  Hvorfor må de unge få sukker til kagebagning om lørdagen, men ikke få lørdags slik? 

De unge får meget slik til daglig. Vi har ikke indflydelse på det, de køber i kiosken. Det er bestemt af ombudsmanden. 

 Hvad ligger til grund for beslutningen om at undgå sukker? 

Et medlem af kostudvalget har en søn med ADHD og har gode erfaringer med at udelade sukker i sønnens kost. Så vi har trukket lidt på hans erfaringer.  

  Har de unge medbestemmelse i beslutningen? 

Nej, det er kostudvalget, der har valgt. Tiltaget er på prøve i 3 måneder og stopper til januar; så skal tiltaget evalueres og vurderes om det fortsætter. 

 Er der tænkt økonomi ind - regner i med at spare penge? 

Ja vi sparer lidt, men vi bruger så mandler og nødder i stedet og det koster også. Men det er ikke meningen at spare.  

 Er det en fordel eller ulempe i forhold til branding? 

Ja, det er en fordel, for med tiden håber vi, det kan komme til at stå på institutionens hjemmeside at vi er en sukkerfri institution. 

Kan I se om salget af slik, chips og sodavand er steget eller faldet efter I har fjernet sukker? 

 Ja, for nogle unge er det steget, men for de fleste er det det samme.  

Konklusion: 

På baggrund af interviewet, ser det altså ud til, der både er plusser og minusser ved kostudvalgets beslutning om en ny kostpolitik uden sukker.  

Plusser: 

Institutionen ønsker at vise omsorg for de unge med psykiske lidelser som f.eks. ADHD. Man har her trukket på egen oplevelse, hvor et medlem at kostudvalget har erfaret, at sukker i kosten ikke gavner, men fører til uro hos sin søn. Kostudvalget håber, at man ved at fjerne sukker, kan arbejde hen mod en sundere madkultur og roligere unge med et positivt forhold til sukker. På sigt, håber de også at kunne brande sig med at være en sukkerfri institution. 

Minus: 

Institutionen har ikke evidens for at sukker og ADHD arbejder imod hinanden. Sukkergrisen har søgt at finde evidens herom, men det har ikke været muligt, tværtimod, og de vi har spurgt, kender ikke til nogen. En psykiater mener endda, at sukker kan være vigtigt at indtage, i forhold til den medicin flere af de unge får.  De unge har ikke haft medindflydelse eller medbestemmelse i beslutningen, hvilket har bevirket en yderligere meget negativ modtagelse af beslutningen.  

Altså: 

Altså er for meget sukker usundt - ENIG!! 

Ville man kunne give de unge viden om at anvende sukker med fornuft?  

Er et forbud, det de anbragte unge har brug for qua deres livssituation? 

Har institutionen et ansvar over for de anbragte unge i forhold til at sikre dem en sund kost? 

Ja, som I ser dukker der hele tiden spørgsmål op, som taler både for og imod. Hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, kan måske blive svært at give det endegyldige svar på. Dilemmaet giver i hvert fald anledning til megen undren og et ønske om, at der findes en fornuftig måde hvorpå man kan omgås politikken, for alles bedste.  

Venlig hilsen Sukkergrisen. 

”Sygdom er hvordan man har det - Sundhed er hvordan man ta'r det” (Piet Hein)

Serviceloven § 46:

”Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at….”   

”…fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel.”

Hvorfor står sundhed i samme sætning som personlig udvikling, selvstændigt voksenliv og trivsel? Er sundhed ikke bare noget med at spise 600 g. grønt og motionere 30 minutter om dagen….for så kan man holde kroppen sund og rask, forebygge en række sygdomme, lidelser, livsstilssygdomme og undgå at tage på i vægt? Og BONUS: Tage nogle lækre selfies og uploade dem på sin Facebook og Instagram?  

Måske ikke….. For hvad er sundhed egentlig? Eller hvad kan sundhed (også) være? Det har Sukkergrisen forsøgt at blive lidt klogere på J

Sundhed er ikke et entydigt, veldefineret begreb og opfattelsen af sundhed og det sunde har varieret gennem tiderne og fra kultur til kultur. Sundhed er og bliver derfor også defineret meget forskelligt på forskellige tidspunkter af forskellige personer. Vi vil i det følgende forsøge at give os i kast med Aaron Antonovsky og hans bud på en (anderledes) forståelse af sundhedsbegrebet.

”Sundhed er, hvor god man er til at mestre sit liv” Antonovsky

Aaron Antonovsky (professor i medicinsk sociologi) giver en mere nuanceret sundhedsforståelse og hans forskning førte frem til den salutogenetiske idé - læren om sundhedens opståen og udvikling. Salutogenese har især fokus på læreprocesser i det levede liv og hvad der opretholder og genopretter vores sundhed; altså, hvad der er menneskets almene modstandskraft. Det handler om at have en følelse af sammenhæng i sit liv og den skal helst grundlægges allerede i opvæksten. Jo højere følelse eller oplevelse af sammenhæng (OAS) man har i sit liv, jo sundere er man, fordi det giver en robusthed til bedre at tackle de udfordringer og knubs livet giver. Denne læreproces udfolder sig bedst, når man har global tillid til, at tilværelsen er meningsfuld, begribelig og håndterbar - tre centrale begreber hos Antonovsky. Jo mere vi føler tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig, på trods af modgang, traumatiske oplevelser og handicap, jo bedre præmisser gives følelsen af sammenhæng og derfor sundheden.

Alle de oplevelser, små som store, man dagligt udsættes for og som ikke har et automatisk svar, kalder Antonovsky for stressorer. For at håndtere eller komme af med en given stressor, skal man derfor problemløse for at handle sig ud af situationen.

En stressfaktor kan have en positiv eller negativ påvirkning på individets mentale sundhed og er et ”krav, der ikke er nogen umiddelbar eller automatisk adaptiv respons på”. Stressfaktorerne kan opdeles i tre forskellige typer: kroniske stressfaktorer, væsentlige livsbegivenheder og akutte, daglige irritationsmomenter.

Kroniske stressfaktorer er en livssituation, et vilkår eller et kendetegn, som udtrykker et individs liv og er generaliserede eller langvarige; fx rigdom, kulturel stabilitet, gruppetilhørsforhold, sociale rolle, temperament, personlighed etc. De betragtes som individets generelle modstandsressourcer med positiv eller negativ indvirkning på individets mestring. Væsentlige livsbegivenheder henføres til en bestemt tid eller et bestemt sted: fx et fx dødsfald i familien, skilsmisse, at blive fyret fra sit arbejde, en familieforøgelse etc. Det er ikke selve begivenheden, som er relevant, men efterfølgende konsekvenser, som får betydning for individet og den mentale sundhed.

Akutte, daglige irritationsmomenter er afgrænsede hændelser i et individs liv, fx det ikke at bestå en køreprøve, at ens barn kommer ud for en mindre ulykke etc. Antonovsky mener dog ikke, de har indflydelse på individets liv eller mentale sundhed, da de oftest er tilfældige og uden mønster. Talrige og vedvarende irritationsmomenter henfører Antonovsky til kronisk stressfaktorer eller væsentlige livsbegivenheder, da han mener de er opstået på baggrund af en af disse.

Som nævnt består OAS af tre kernekomponenter; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed handler om, individets opfattelse af indre og ydre stimuli som forståelige og strukturerede eller uforklarlige og uordnede. Individer med en stærk oplevelse af begribelighed, oplever, at de stimuli de møder passer ind i en sammenhæng, de kan forklares og er forudsigelige.

Håndterbarhed handler om, individets opfattelse af tilgængelige ressourcer til at overkomme krav eller stressfaktorer det stilles over for. Med en stærk oplevelse af håndterbarhed, føler individet sig ikke som værende offer eller uretfærdigt behandlet, men er klar over, at uheldige ting finder sted i livet, og oplever at kunne håndtere dem med de ressourcer, det har til rådighed.

Meningsfuldhed opfatter Antonovsky som motivationselementet i OAS. Individer, som har en stærk oplevelse af meningsfuldhed, oplever, at aktiviteter eller udfordringer giver mening og er værd at investere energi og engagement i; både følelsesmæssigt og kognitivt.

Figuren viser, at oplevelsen af sammenhæng, er kombinationen af de tre dimensioner: begribelighed, håndterbarhed og menngsfuldhed.

De tre kernekomponenter i OAS hænger uløseligt sammen og påvirker hinanden.

Kan en stærk OAS forhindre sygdom eller et brækket ben? Nej! Men, ifølge Antonovsky, må man adskille sundhed og sygdom, for de to begreber tilhører hver deres dimension.

Og hvad er det så for en sundhed vi i pædagogisk praksis skal sikre og fremme hos børn og unge der har et særligt behov? Det debatterer vi i Sukkergris og vender snart tilbage.

Indhold i denne tekst er med primær inspiration fra:

https://fysio.dk/Upload/graphics/PPT/Fagfestival/Peter_Thybo_Om_Antonovskys_salutogenetiske_ide.pdf)

 

 

Sukkergrisen har kigget nærmere på den nye kostpolitik i forhold til medborgerskab og dannelse ud fra de unges perspektiv. Men har de unge noget at skulle have sagt....?

I serviceloven §46 står der ”Vi skal fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed”. Så efter serviceloven skal de unge inddrages i beslutningsprocessen om fravær af sukker. Eller hvad? Og er det, det samme som medborgerskab? Ove Korsgaard skelner mellem Medborger og Statsborger.

Der eksisterer ikke en entydig definition af begrebet medborger, men det er et begreb, der forsøger at indfange den enkelte borgers identitetsmæssige forbindelse til det politisk-juridiske fællesskab, man indgår i. Medborgerskab bruges blandt andet:

·         som overordnet kategori, der inkluderer statsborgerskab

·         som sideordnet kategori til statsborgerskab

I en pædagogisk sammenhæng er medborgerskab et ideal. Et dannelsesideal. Ove Korsgaard skelner mellem en formel/juridisk dimension og en subjektiv, identitetsmæssig og psykologisk dimension af begrebet medborgerskab.  Et forsøg på at omsætte dette dobbelte begreb om medborgerskab til en beskrivelse af hvad en medborger (ideelt set) er, kunne være følgende:

En medborger er en person, der har og kender sine rettigheder, pligter og ansvar, deltager i og tager (med)ansvar for de fællesskaber, som han/hun er og føler sig som en del af.

Dette dannelsesideal – ”Medborgeren” – er et bud på et overordnet mål for en medborgerskabspædagogik. Så af samme grund, tog Sukkergrisen ud og interviewede nogle af de unge på stedet og for at diskutere fordele/ulemper ud fra et ungeperspektiv.

De unge giver udtryk for, at Nul-sukker-politikken er en ny kostpolitik, som de ikke er blevet spurgt, hvad de synes om, inden den blev vedtaget.

MEN DER ER JO SUKKER I NÆRMEST AL ANDEN KOST VI INDTAGER ?????

På institutionen følger man en konkret og tydeligt struktureret aktivitetskalender hele ugen, hver dag, året rundt. Der er altid fokus på de unges individuelle pædagogiske planer, også i deres SA'er (selvvalgte aktiviteter), så det eneste tidspunkt med lidt 'frirum' er i fællesskabet lørdag aften med film, slik og cola.

Som det fremgår af fordel/ulempe skemaet overfor, så oplever de unge, at en af fordelene ved at have sukker til 'almindeligt' forbrug (dvs. oven på havregryn, i kaffe, lørdagsslik) på afdelingen er, at de så ikke overshopper slik og cola i den interne kiosk for at nære den søde tand. For ja, det sukker er nemlig ikke fjernet, for det må man ikke! Til gengæld har man så registreret en voldsom stigning i de unges personlige sukker-indkøb. Men det sukker de unge selv indkøber skulle, og skal man til stadighed, indtage på eget værelse, altså udenfor fællesskabet og så forsvinder hyggen og det specielle ligesom lidt....

En af ulempe som bliver nævnt er, at de føler sig mindre værd og føler, at det er en straf. Så det kan vist godt diskuteres hvorvidt medborgerskabspædagogik har været på spil eller er det fordi vi ved bedre???????

Er sukker en skurk? 

Nul sukker-politik. GULP!  

Hørte vi rigtigt? Hvordan skal vi nu spise vores havregryn? Drikke kaffe? Bage vores yndlingskage? Hygge til filmaften? 

Det er ikke nogen hemmelighed at hele verden spiser for meget sukker.  Og at et for stort sukkerindtag ikke er godt for kroppen. For sukker feder. For meget sukker kan føre til overvægt. Og med overvægt øger vi risikoen for at dø for tidligt. Bum!  

Og så er der den gamle sejlivede myte om sukker og hyperaktive børn….hmmmm….. 

Et ordsprog siger: ”Man skal vælge sine kampe med omhu”.  

Vi spørger derfor igen: Nul sukker-politik?? På en sikret døgninstitution??? Unge mellem 12 og 17 år anbragt i varetægtsurrogat, til pædagogisk/psykologisk observation, på farlighed, til længerevarende behandling og afsoning. Helt ærligt – nul sukker? Seriously???? 

Nul-sukker politik trådte i kraft 1. oktober 2015. Tiltaget skal i første omgang løbe i tre måneder og herefter evalueres. Tiltaget har fået en blandet modtagelse blandt de voksne (pædagogerne). Med en overvægt (hahaha) af skeptikere. Alle unge synes ubetinget at det er en skandaløs politik, som bør ophøre ASAP!  

Vi bliver nødt til at spørge os selv: Hvorfor? Hvad er formålet? Hvad er målet? Hvad skal det gøre godt for? Og ikke mindst, for hvem? Institutionen eller de unge? Er det blot en måde institutionen kan ”brande” sig selv på? Giver det flere ”kunder i biksen”? Eller er det ubetinget af omsorg for de unge mennesker? Som man jo ellers nok kunne tro har rigelige laster, uvaner og dæmoner at kæmpe med….. 

Ingen ved det – alle taler om det, så det og meget mere vil vi søge at finde svar på og dele med Jer her på Sukkergris.