Sukkergrisen har kigget nærmere på den nye kostpolitik i forhold til medborgerskab og dannelse ud fra de unges perspektiv. Men har de unge noget at skulle have sagt....?

I serviceloven §46 står der ”Vi skal fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed”. Så efter serviceloven skal de unge inddrages i beslutningsprocessen om fravær af sukker. Eller hvad? Og er det, det samme som medborgerskab? Ove Korsgaard skelner mellem Medborger og Statsborger.

Der eksisterer ikke en entydig definition af begrebet medborger, men det er et begreb, der forsøger at indfange den enkelte borgers identitetsmæssige forbindelse til det politisk-juridiske fællesskab, man indgår i. Medborgerskab bruges blandt andet:

·         som overordnet kategori, der inkluderer statsborgerskab

·         som sideordnet kategori til statsborgerskab

I en pædagogisk sammenhæng er medborgerskab et ideal. Et dannelsesideal. Ove Korsgaard skelner mellem en formel/juridisk dimension og en subjektiv, identitetsmæssig og psykologisk dimension af begrebet medborgerskab.  Et forsøg på at omsætte dette dobbelte begreb om medborgerskab til en beskrivelse af hvad en medborger (ideelt set) er, kunne være følgende:

En medborger er en person, der har og kender sine rettigheder, pligter og ansvar, deltager i og tager (med)ansvar for de fællesskaber, som han/hun er og føler sig som en del af.

Dette dannelsesideal – ”Medborgeren” – er et bud på et overordnet mål for en medborgerskabspædagogik. Så af samme grund, tog Sukkergrisen ud og interviewede nogle af de unge på stedet og for at diskutere fordele/ulemper ud fra et ungeperspektiv.

De unge giver udtryk for, at Nul-sukker-politikken er en ny kostpolitik, som de ikke er blevet spurgt, hvad de synes om, inden den blev vedtaget.

MEN DER ER JO SUKKER I NÆRMEST AL ANDEN KOST VI INDTAGER ?????

På institutionen følger man en konkret og tydeligt struktureret aktivitetskalender hele ugen, hver dag, året rundt. Der er altid fokus på de unges individuelle pædagogiske planer, også i deres SA'er (selvvalgte aktiviteter), så det eneste tidspunkt med lidt 'frirum' er i fællesskabet lørdag aften med film, slik og cola.

Som det fremgår af fordel/ulempe skemaet overfor, så oplever de unge, at en af fordelene ved at have sukker til 'almindeligt' forbrug (dvs. oven på havregryn, i kaffe, lørdagsslik) på afdelingen er, at de så ikke overshopper slik og cola i den interne kiosk for at nære den søde tand. For ja, det sukker er nemlig ikke fjernet, for det må man ikke! Til gengæld har man så registreret en voldsom stigning i de unges personlige sukker-indkøb. Men det sukker de unge selv indkøber skulle, og skal man til stadighed, indtage på eget værelse, altså udenfor fællesskabet og så forsvinder hyggen og det specielle ligesom lidt....

En af ulempe som bliver nævnt er, at de føler sig mindre værd og føler, at det er en straf. Så det kan vist godt diskuteres hvorvidt medborgerskabspædagogik har været på spil eller er det fordi vi ved bedre???????