Semistruktureret telefoninterview med medlem af institutionens kostudvalg.
Hvad ser kostudvalget som en fordel med en nulsukker-politik?
For at unge, især de med ADHD, skulle bliver roligere. Oplæg til at lave sund mad og for nogle vægttab.
Hvorfor må de unge få sukker til kagebagning om lørdagen, men ikke få lørdags slik?
De unge får meget slik til daglig. Vi har ikke indflydelse på det, de køber i kiosken. Det er bestemt af ombudsmanden.
Hvad ligger til grund for beslutningen om at undgå sukker?
Et medlem af kostudvalget har en søn med ADHD og har gode erfaringer med at udelade sukker i sønnens kost. Så vi har trukket lidt på hans erfaringer.
Har de unge medbestemmelse i beslutningen?
Nej, det er kostudvalget, der har valgt. Tiltaget er på prøve i 3 måneder og stopper til januar; så skal tiltaget evalueres og vurderes om det fortsætter.
Er der tænkt økonomi ind - regner i med at spare penge?
Ja vi sparer lidt, men vi bruger så mandler og nødder i stedet og det koster også. Men det er ikke meningen at spare.
Er det en fordel eller ulempe i forhold til branding?
Ja, det er en fordel, for med tiden håber vi, det kan komme til at stå på institutionens hjemmeside at vi er en sukkerfri institution.
Kan I se om salget af slik, chips og sodavand er steget eller faldet efter I har fjernet sukker?
Ja, for nogle unge er det steget, men for de fleste er det det samme.
Konklusion:
På baggrund af interviewet, ser det altså ud til, der både er plusser og minusser ved kostudvalgets beslutning om en ny kostpolitik uden sukker.
Plusser:
Institutionen ønsker at vise omsorg for de unge med psykiske lidelser som f.eks. ADHD. Man har her trukket på egen oplevelse, hvor et medlem at kostudvalget har erfaret, at sukker i kosten ikke gavner, men fører til uro hos sin søn. Kostudvalget håber, at man ved at fjerne sukker, kan arbejde hen mod en sundere madkultur og roligere unge med et positivt forhold til sukker. På sigt, håber de også at kunne brande sig med at være en sukkerfri institution.
Minus:
Institutionen har ikke evidens for at sukker og ADHD arbejder imod hinanden. Sukkergrisen har søgt at finde evidens herom, men det har ikke været muligt, tværtimod, og de vi har spurgt, kender ikke til nogen. En psykiater mener endda, at sukker kan være vigtigt at indtage, i forhold til den medicin flere af de unge får. De unge har ikke haft medindflydelse eller medbestemmelse i beslutningen, hvilket har bevirket en yderligere meget negativ modtagelse af beslutningen.
Altså:
Altså er for meget sukker usundt - ENIG!!
Ville man kunne give de unge viden om at anvende sukker med fornuft?
Er et forbud, det de anbragte unge har brug for qua deres livssituation?
Har institutionen et ansvar over for de anbragte unge i forhold til at sikre dem en sund kost?
Ja, som I ser dukker der hele tiden spørgsmål op, som taler både for og imod. Hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, kan måske blive svært at give det endegyldige svar på. Dilemmaet giver i hvert fald anledning til megen undren og et ønske om, at der findes en fornuftig måde hvorpå man kan omgås politikken, for alles bedste.
Venlig hilsen Sukkergrisen.
Kære studerende
SvarSletInterviewet giver god forståelse for de konkrete tiltag. Det vil så være en god idé at sætte de konkrete tiltag og deres begrundelser op over for dels jeres meninger, som I også er i gang med, og dels teoretiske overvejelser over sundhed som mål for pædagogisk praksis både set for sig selv og set i relation til andre mål for pædagogisk praksis, f.eks. medborgerskab (demokratisk medindflydelse), forholdet mellem institutionens interesser og de anbragtes interesser.
Det drejer sig altså dels om at bruge et fagsprog til at diskutere de konkrete begivenheder, men dels drejer det sig også om at kunne bruge de konkrete begivenheder til at udvikle sit fagsprog.
Venlig hilsen
Karsten
Vi har en oplevelse af, at de færreste sætter spørgsmålstegn ved den herskende sundhedsdiskurs i vores samfund. Vi bør alle være sundere, men hvilken sundhed er der tale om?
SvarSletFor nærværende tiltag, har vi fået en oplevelse af, at det er affødt af den florerende sundhedsdiskurs blandt den almene befolkning som overvejende retter sig mod en fysisk sundhed, med fokus på at spise på en bestemt måde for så at komme til at se ud på en bestemt måde.
For os er sundhed ikke kun at spise sundt, motionere dagligt, være i god form osv. Det er også at have det godt mentalt; at tro på sig selv, føle at man har noget at bidrage med og føle at man er en del af et fællesskab, hvor man oplever sig set, hørt og anerkendt. Dette har en påvirkning på individets trivsel, og dets evne til at begå sig og danne sociale relationer; jf. WHO’s sundhedsdefinition: ”en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom”.
Kostrådet har tilsyneladende et mål for øje: over tid at kunne brande sig selv som en sukkerfri institution, med delmål som 1) reducere uro ved unge med ADHD og 2) gradvis implementering af sundere kost (ingen begrundelser), hvilket også kan bidrage til vægttab.
Som beskrevet ovenfor kan vi ikke finde evidens for at sukker giver urolige eller hyperaktive børn og unge, hverken med eller uden ADHD. Til gengæld findes der masser af solstråle historier om oplevelser og erfaringer med at udelade sukker, gluten, laktose, E-numre etc. etc. etc. Det er umiddelbart ikke sukkeret i sig selv som kan føre til uro, men alle de tilsætningsstoffer som ofte ryger ind sammen med sukkeret. Det vil vi ikke gå dybere ind i for i virkeligheden er det måske slet ikke det, det handler om. Altså, vores dilemma, handler måske ikke om, hvad en sukkerpolitik gør eller ikke gør i forhold til sundhed. Måske handler det i virkeligheden mere om den måde det nye tiltag er søgt implementeret.
Tiltaget blev overleveret a la: ”fra den og den dato er der ikke længere sukker på afdelingen. ” Ingen argumenter, ingen saglighed, ingen faglighed. Tiltaget var en ny regel. En regel uden begrundelse. En regel der ikke var til diskussion. En regel der ikke havde været til diskussion. En regel som de unge ikke havde medindflydelse på, kunne tage ejerskab over eller noget som helst andet der indikerede at deres stemmer, holdninger, argumentationer og meninger var blevet hørt. Og måske det i virkeligheden er det, der skriger en lille smule til himmelen. Og er der noget de unge hader – så er det regler. Og specielt regler der ikke giver mening for dem. (Forslag til læsning: ”Jeg var faktisk en god dreng engang”, undersøgelsesrapport udgivet af Børnerådet 2015).
Vi fremhæver igen §46 stk. 3: ”Vi skal fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed”. Og ”Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende… ”.
Overordnet finder vi at der mangler sammenhæng mellem anbringelsesformål og tiltag. De unge er frihedsberøvet af den ene eller anden årsag, underlagt et hav af regler og har hver især deres kampe at kæmpe. Det er de kampe, vi skal kæmpe sammen med de unge. Det er den sundhed vi skal fremme. Og hvis en sukkerfri kost kan gøre disse kampe mere håndterbare, så hilser vi en nul-sukker politik velkommen. Men den skal implementeres fordi den giver MENING – ikke bare fordi vi kan.